Header

Business & Blogging

Nu er jeg en meget udadvendt person, hvilket selvfølgelig ikke gælder alle og det kan derfor være svære for nogle at komplimentere andre (men det kan jo også ske via sociale medier). Går du ikke ofte forbi folk, du fx synes har en fed stil, er utrolig smuk eller har en udstråling der fanger din opmærksomhed? Sig det - tænk over hvor glad du selv ville blive, hvis en stoppede dig og sagde, at du så skide godt ud! På vej til møde gik jeg i min opgang forbi den smukkeste ældre dame klædt i rødt fra top til tå - "wow, hvor er du smuk", fløj det ud af mig og den søde dame blev SÅ glad at jeg gik til møde med det største smil på læben, by giving you receive. I fitness 'iagtog' jeg en pige, hvor veninden virkelig gerne ville have hende til at hoppe op på en høj kasse (det skal siges, at jeg til crossfit selv har prøvet det, og af en mærkelig grund opstår der en eller anden frygt for at smadre ind i den skide kasse der, så det er faktisk ikke helt nemt). Ihvertfald: det tog hende ca 15-20 min at overvinde frygten og til sidst hoppede hun op og råbte YEEES, og jeg råbte gennem rummet: "Hvor er du mega sej!" og hun blev helt overrasket og taknemmelig for den ros, som jeg kunne se betød mere, end hvad jeg i øjeblikket havde troet. På vej hjem sad en ung fyr på gaden med sin hund og spurgte om jeg ville give ham lidt mønter (føler aldrig man har mønter på sig mere), men så så jeg han havde mobilepay. Jeg tog mig tid til at høre hans historie, hvad hans næste eventyr bød på og hvor næste destination var. Hold nu op en inspirerende sjæl der sad der: og en lille overførsel rørte ham til tåre hvilket faktisk var det, som fik mig til at skrive dette indlæg, for jeg blev selv helt rørt og så glad dybt indeni, fordi jeg blev mindet på hvor vigtigt det er, at vi til tider stopper op og giver os tid til at se os omkring og lytte til hinanden. Det vil jeg gøre noget oftere! Hav en dejlig aften og husk #payitforward.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Love CC

Likes

Comments

YouTube
Charlotte Caroline