Header

Business & Blogging

Noget om økonomi: Sandheden om at være selvstændig? Det mest stillede spørgsmål jeg støder på er: "kan du leve af det"? Som oftest har personer, der stiller dette spørgsmål, aldrig prøvet at opstarte deres eget, for de vil istedet spørge ind til rejsen og vide, at hvis man gør det fuldtid, så får man det til at køre rundt, fordi man arbejder for på sigt at kunne leve af det. For mig er sætningen "at kunne leve af det" ikke det samme som at kunne "få tingene til at køre rundt". Jeg har haft arbejde ved siden af min egen virksomhed, imens jeg har bygget den op, og først i august 2017 frasagde jeg mig mit sidste "freelance konsulent job" for visitfrederiksberg, der gav en fast indkomst hver måned og siden da har jeg arbejdet fuldtid med mine medier.
I min branche er der mange, der har freelance opgaver ved siden af sine sociale platforme. De hjælper fx virksomheder med at optimere deres medier, stylist jobs, studie eller fleksibelt deltidsarbejde. Det tager tid at opbygge sin virksomhed, og tilbage i maj 2017 skrev jeg lidt omkring de mange stadier man gennemlever undervejs her. Lad jer ikke forblinde af de smukke billeder på instagram, de tropiske rejser og de mange fede events og oplevelser generelt - det er en hård og usikker branche at kaste sig ud i, men tror man som jeg på det, gør det dig glad og ved du, hvor du arbejder dig hen mod, så er det hele rejsen værd!

Noget om innovative tiltag og udvikling: Jeg kan rigtig godt lide at skabe nye tiltag og fungerer bedst i kreative miljøer, hvor folk vil frem i livet! Når man har et 'produkt' som fungerer fint, hvordan kan man så udvikle det og gøre det endnu bedre? Forskellen fra de der har succes, og dem der blot drømmer om den er handling. Jeg skabte mit influencer event bureau i Aalborg, fordi der var et behov for det - det kunne alle i princippet have gjort, men det handler om at tænke ud af boksen og være first-mover. At tænke anderledes og innovativt skaber udvikling, for tænker vi alle ens, tænker vi overhovedet ikke, men kopierer istedet hinanden.
Apropos kopiering forstår jeg godt, at man lader sig inspirere af ildsjæle og kan komme til at kopiere andre - men det er som at tisse i bukserne: det varmer nu og her, succesen er kortvarig og hurtigt er følelsen knapt så rar. Originalen kender svaret på fortsat udvikling, det gør kopien ikke, så husk at skabe dit eget - at lade sig inspirere er fantastisk, men vi kan alle gennemskue en kopi og det er kun originalerne vi ønsker at arbejde med, for de skaber fremgang.

Noget om at sadle om: Jeg tager det aldrig som et nederlag at skulle sadle om, for det viser blot, at man er åben over for udvikling. Man bliver nødt til at have fingeren på pulsen og vide hvordan markedet er for din business. Hvorfor lukkede jeg mit influencer eventbureau, da jeg flyttede til København? Fordi markedet for sådanne events var anderledes, og jeg skulle ændre mine services og gå på kompromis med, hvad det egentlig var, jeg tilbød, for at det fortsat var en fornuftig forretning - det var jeg ikke interesset i. Det er vigtigt at man hele tiden revurderer sin forretning; er vi på rette vej, giver det mening og hvordan ser økonomien ud?

Noget om at lave det man elsker mest: Før man finder ind til kernen af det, man elsker aller mest, skal man have afprøvet forskellige ting, og i dag sidder jeg og laver det, jeg elsker aller mest. De sidste 6 år har været meget lærerige på godt og ondt - både privat of businesswise, men alt hvad jeg har gennemlevet har ført til, at jeg i dag kan lave det, jeg inderst inde brænder for. Jeg har endelig kunne slå dørene op for min konsulent virksomhed, hvor jeg hjælper med branding online og giver indblik i influencer marketing. Før man kan opstarte en konsulent virksomhed skal man have bred erfaring og viden med sig, og vigtigst for mig er at kunne gøre en forskel for andre, hvorfor jeg er taknemmelig for interessen og opbakningen fra både private og virksomheder! (oplæg for tradetracker, DIS, djøf, Goodiepack - og flere nyopstartet virksomheder).

De er jer, som har fulgt med længe ved, at jeg har haft et brændende ønske om at kunne holde oplæg og uddele viden og inspirere med min historie. Det er nu blevet virkelighed, og da jeg sad på Bali den 1/1-2018 og offentliggjorde min nye konsulent virksomhed havde jeg aldrig turde håbe på så stor opbakning. Mit bedste råd til alle er virkelig at gå efter sine drømme, for man kan mere, end man tror - og først når man handler bliver drømmene virkelige!

Love, CC

Likes

Comments

YouTube
Charlotte Caroline