Header

Events

Jeg har nu arbejdet som social media konsulent for Visit Frederiksberg i ca 10 måneder, og i går afholdt jeg et hyggeligt bloggerevent, hvor jeg inviterede pigerne rundt på Frederiksberg (Nadialine , Karo Ilirida , Melissa). Hvad vi præcis lavede kommer der et nyt indlæg om, når vores kære fotograf har redigeret de mange fine billeder fra dagen. Som jeg gav udtryk for på instagram, her, er jeg utrolig taknemmelig for muligheden for at samle inspirerende kvinder. Jeg har efterhånden arrangeret en del bloggerevents, alle på egen hånd, som eventen for Visit Frederiksberg. Udefra set ligner det måske ikke, at der ligger alverdens arbejde bag, men det gør der, og det kræver en masse planlægning, og hver gang er jeg nervøs og usikker på, om folk overhovedet vil deltage. Derfor er jeg hver eneste gang så beæret, glad og taknemmelig for opbakningen! I 2016 opstartede jeg eget eventbureau for influencers, ASIGHT, og jeg tror aldrig, at jeg har husket mig selv på at være stolt af det, jeg har skabt, men det er jeg virkelig. Jeg ser flere bloggere blive venner, og som hjælper hinanden i branchen, bloggere der alle har mødt hinanden for første gang til mine events. Det er virkelig powerfuldt, for sammen er vi stærkere!

Nu vil jeg gerne fokusere 100 % på mit eget brand, Charlotte Caroline, og når jeg fremadrettet vil arrangere events bliver det derfor ud fra dette univers. Til alle de, der før i tiden deltog i mine event og forhåbentlig fremadrettet vil gøre det, vil jeg "bare" gerne sige jer af hjertet tak! Ligeledes vil jeg tilføje, at jeg synes det er så sejt, når jeg ser andre bloggere afholde events på egen hånd, for jeg ved om nogen hvad det kræver af forarbejde samt opfølgning og afrapporteringer efterfølgende!

Om ganske få timer kører jeg i sommerhus med Zaedo og et vennepar, hvilket jeg glæder mig herre meget til, for halleluja hvor hænger vasketøj, oprydning og andet praktisk mig pænt langt ud af halsen, haha. Vino, hygge og god mad - ses snart! Rigtig god weekend!

Photocredit: Janik

Love, CC

Likes

Comments

YouTube
Charlotte Caroline