Header

Food & places to visit

I søndags startede jeg dagen i det bedste selskab, nemlig med Zaedo og mine forældre på restaurant SALT i KBH. Det var så vidunderligt at holde fri en hel lørdag og søndag og nyde dagene med mine kære forældre. Noget af det jeg elskede aller mest ved weekenden var, at vi slentrede langs gader og stræder og lod os føre til steder, jeg aldrig har set og besøgt før - og disse steder vil jeg selvfølgelig dele med jer (også dem jeg kendte til i forvejen).

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Beaumarche

Caféen er efterhånden en tradition at besøge med mine forældre. Den er fransk og ligger i en baggård, oplagt til at nyde et glas vin og oliven, men: prøv også deres tunsalat, friskpresset appelsinjuice og den alt for lækre tærte med økologisk vanilje cremefraiche! Udover caféen ligger deres butik ud til vejen, hvor det både er muligt at sidde udendørs samt inde i butikken, hvis caféen er fyldt (man skal blot spørge sødt, om de har plads, så finder de altid et lille spot).

Adresse: Ny Østergade 32 | 1101 København K

PMY

Restaurant PMY ligger 3 minutters gågang fra Kongens Nytorv og er bestemt et besøg værd! Maden er en bid af Venezuela, Mexico og Peru og konceptet er, at man får en masse små deleretter, og jeg lover dig, at du bliver mæt! Den største menu med flest antal deleretter koster 395 kr. (uden vin) og hertil får du så lige det lækreste brød! Obs: jeg anbefaler, at man starter med en drink eller et glas vin på Brønnum, som ligger et stenkast fra PMY!

Hotel Chocolat

Butik/caféen ligger ind ad en lille "gyde" på strøget, hvor du her finder alverdens chokolade! Deres flødeskum er ikke bare flødeskum, men nærmere chocolademousse, simpelthen alt for lækkert. Du kan få forskellige variationer af kakao og kaffe, men lov mig du tilføjer deres tosse-gode flødeskum!
Adresse: Østergade 13 | 1100 København K

Apollo Bar

Caféen er beliggende som en lille sidegade til Nyhavn og ligger inden man træder ind i Kunsthal Charlottenborg. Selve caféen er efter min mening ikke noget specielt, men udendørs arealet er super hyggeligt. Måske du via instagram har set deres fine "blåbærs-madder?".

Caféer, jeg kom forbi:

Jeg kom forbi disse to caféer, hvor mit blogger-gen kom lidt frem i mig, nemlig spots med muligheden for at tage gode billeder, hehe. Jeg har endnu ikke besøgt caféerne, men de skal klart prøves! Jeg giver en update, når det er sket!

Det nye "hemmelige" spot!

Beau Marche nr. 2. Caféen har faktisk eksisteret i ca et år, men det var i weekenden første gang, at jeg besøgte stedet, og igen skaber det franske univers rammerne for en unik og dejlig oplevelse. Ønsker man sig inderligt en tur til Paris, som inden for den nærmeste fremtid ikke helt er muligt, kan man istedet tage et smut forbi Les Voyageurs. Obs: prøv deres laksemad, den er for vild!

Adresse: Holbergsgade 9, | 1057 København K

En tur til Italien

På nedereste etage i Illum finder du alt hvad det italienske hjerte begærer. Udover muligheden for at købe de lækreste italienske råvarer med hjem, kan du ved de mange forskellige madboder få en ægte italiensk smagsoplevelse - dette er bestemt et sted, jeg sagtens kunne finde på at nyde mit næste måltid.

Tage Andersen

Sidst men ikke mindst bød weekenden på et lille smut forbi den kendte blomsterbutik, hvor det faktisk koster 60. kr i entré. Gennem vinduet kunne jeg spotte et gigantisk fuglebur og høre lyden af fuglekvidder - hvis ikke de i søndags havde holdt lukket, ville jeg gerne have smugkigget, men den oplevelse må jeg have tilgode!

More to come...

Love, CC

Likes

Comments

YouTube
Charlotte Caroline