Header

Business & Blogging

Har du nogensinde haft perioder i dit liv, hvor du gerne vil arbejde på 100 ting samtidig og dermed pludselig oplever, at din energi bliver spredt for meget til at kunne give hver opgave 100'% fokus, og at manglende fokus skaber frustration over aldrig helt at nå i mål?

Som selvstændig oplever jeg alt for ofte, at ideerne pibler ind og overblikket mindskes, tvivlen opstår og frustrationen vokser. De sidste 4 dage ryddede jeg min kalender og den stod i familiens tegn, men dagene har trods hyggelige omgivelser stået på meget mere end cafébesøg og "nyt til garderoben", som mit sidste indlæg omhandlede (det kan hurtigt fremstå lidt overfladisk og "se mig", hvilket på ingen måde er meningen!) Men som sagt er dagene gået med mere end kaffe og kage ;). Noget af det mest fantastiske ved min familie er nemlig, at de udover at være min største støtte og opbakning ligeledes er ekstremt gode at spare med, og da min mor er vanvittig dygtig håndlæser, coach og clairvoyant (se her), så har jeg brugt dagene på at vende en masse tanker og overvejelser omkring måden hvorpå jeg driver og fremadrettet skal drive min forretning.

Som selvstændig er sparring utrolig vigtigt for mig, for man kan sagtens være på rette vej uden helt at føle det, hvorfor tankerne til tider skal luftes for at bekræfte ens valg er de rigtige. I går aftes var mit hoved helt fyldt efter 4 skønne dage med en masse snak frem og tilbage, men det har medført afklaring på flere punkter og faktisk vågnede jeg i morges med et større overskud end jeg længe har haft!


Jeg ved præcis, hvad jeg gerne vil og hvad jeg skal arbejde på ift at nå mine mål, dog har jeg haft nogle udfordringer, som der skulle afklaring på, og dét er der endelig kommet! Allerede i dag ser jeg tingene "mere klart" og jeg tror bestemt på, at der har været en større mening med nogle ting, som er forekommet på det seneste.

Man må aldrig undervurdere poweren bag at lette sit hjerte og spare med kollegaer, venner, kæreste, familie eller en fjerde part, og husk det ligeledes kræver mod at spørge om hjælp - så føler du, at du pt står fast, kan jeg stærkt anbefale at tage en god snak med nogle, der formår at lytte! :) Hav en dejlig dag, nu vil jeg snart mødes med @karolinedall til en bette kop kaf' og business talk ..

Love, CC

Likes

Comments

YouTube
Charlotte Caroline