INDBLIK I MIT ARBEJDE

201901061706121461.jpg
201901061707304901.jpg

Godaften, tak fordi du tjekker ind, jeg håber det bliver brugbart - i dag handler det nemlig om et lille indblik i mit arbejde, mere præcist: photoshoots. Jeg har længe gerne ville ryste posen, føre nye ideer ud i livet og egentlig bare afprøve nye ting med mit brand. I dag blev dagen, hvor tanker blev til handling og dét er jeg stolt af, for de seneste par måneder har jeg gerne ville ændre nogle ting uden at vide 100 % hvad og hvordan. Jeg kan ikke helt forklare hvad der har gjort udspillet, men pludselig faldt flere brikker på plads, og som fra en overskyet himmel begynder alt så småt at klare op og give mening. Jeg søger mod mennesker, der virkelig inspirerer mig og jeg fokuserer på de ting, der rykker mit mindset. I dag var jeg rundt og skyde billeder med Hashim, som har et anderledes og møg fedt øje for, hvad der rent fotografisk virker. Han er virkelig dygtig, og jeg lærer meget af ham imens skydningen står på: han skyder med analog, hvilket betyder at vi skyder ganske få billeder der alle skal fremkaldes. Det skaber et helt særligt udtryk, som I kan se mere af her, og jeg er super spændt på resultatet.

Som I måske kan fornemme, vil jeg her i 2019 gerne afprøve nye ting, og lad mig komme lidt ind på, hvordan jeg forbereder mine shoots og tips til at finde fede lokations, som for mig spiller en rolle ift. mit visuelle look online. Hashim har noget kant over sin profil, som jeg har eftersøgt på egne kanaler, derfor arrangerede vi i dag et shoot, og for at tale samme sprog ift. at opnå det resultat, jeg havde i tankerne, var der lidt forberedelse forinden.

Stil: Jeg indsamler en masse billeder, som skaber en rød tråd over det udtryk, jeg godt kunne tænke mig. Dette er også en stor hjælp for en selv, hvis man er lidt i tvivl om, hvad man godt kunne tænke sig at afprøve. Det skal altså ikke lyde som om, at jeg prøver at ændre tøjstil, men med stil mener jeg mere det visuelle udtryk. Alle billederne sender jeg til Hashim så både han og jeg ved, om jeg mangler at få fat i noget tøj, der matcher shootet.

Forberedelse: I dag var det ikke tilfældet, at jeg skulle have fat i nye styles, da han supplerede op fra egen garderobe med de accessories, som jeg manglede. Ellers er det meget normalt, at jeg plejer at låne styles fra PR bureauer, hvilket ligeledes er til de forskellige brands fordel, da de får 'gratis' pr iform af synlighed på mine platforme, som skaber øget awareness.

Lokation: Når jeg har gjort min research ift styling, prøver jeg at finde de helt rigtige lokations. Her får jeg som oftest inspiration fra visit Copenhagen eller fra mine noter fra tidligere gåture: når jeg cykler rundt i byen støder jeg ofte på nye områder, så tager jeg et billede af det og gemmer i min kamerarulle under en mappe jeg kalder "lokations" og skriver adressen ned i noter (så lige nu har jeg måske 17 steder, jeg gerne vil have skudt billeder).

Obs: lokation kan ligeledes understøtte et udtryk, fx hvis man gerne vil skabe en 'fransk vibe', så find en café i denne stil. Skal det være streetstyle, så find en cool gade eller et bestemt område, som passer til dine outfits. Hvis jeg skyder farverige outfits foretrækker jeg fx en simpel baggrund, så det ikke bliver for rodet.

Tips til at finde de bedste lokations: Tag en gå- eller cykeltur rundt i din by og prøv at gå ad nye veje: det er sådan jeg nu har fundet de bedste spots!

Love, CC

my voicew18Comment