Lyt til din indre stemme!

De sidste 14 dage har jeg været meget frem og tilbage i Aalborg og København grundet shows med PIVOT dancecompany. I går afsluttede vi det sidste show på brudemessen i KBH og jeg er nu tilbage i Aalborg (har i set den smukkeste kjole jeg bar til 30.000 kr?! Den er at finde på min instagram). Min søndag startede med, at jeg fik læst hænder, eftersom jeg de seneste uger har gået med en masse tanker omkring mit arbejde og hverdag generelt, og jeg havde derfor brug for lidt afklaring. Jeg blev virkelig bekræftet i mit livsformål, og jeg fik at vide, at jeg pt er det helt rigtige sted ift. at udleve dette. Samtidig møder jeg lige nu en masse udfordringer, som blot gør, at jeg, i forlængelse af mit livsformål, skal blive ved at holde fast og lytte til min indre stemme. 

"Tror du virkelig på den slags"? Alle mennesker er født med et helt unikt fingermønster, som blev dannet 5 måneder før vi blev født: dette fingermønster fortæller os vores livsformål, hvilket aldrig ændres. Ved håndlæsning handler det derfor ikke om hvorvidt man tror på det eller ej: it's a fact. Vi har som menneske til tider brug for afklaring eller en guideline, dette såvel i gode som i mindre gode perioder, ved håndlæsning kigges der derfor på 3 ting: Dit livsformål, din livslektie og din livsskole - dette kaldes tilsammen sjælens psykologi. Der gik nogle ting op for mig, som bestemt har sat tingene i perspektiv og som har gjort nogle udfordringer mere overskuelige. Jeg følte lidt, jeg fik et klarsyn omkring, hvorfor jeg fortsat skal holde fast i troen på, at jeg er på helt rette vej! Hvis du godt kunne tænke dig at afprøve håndlæsning, kan jeg varmt anbefale dette hos Susanne: læs her. Rigtig god søndag derude!!

Love, CC