Om at finde sig til rette..

201703272006307030_sbig.jpg
201703272006462182_sbig.jpg

Kender I det, at man beskæftiger sig med noget, der som en start gjorde en helt vildt glad og alt føltes rigtigt (man er ikke til at skyde igennem agtig-glad)... Pludselig bliver du overvældet af følelsen omkring, at noget begynder at virke forkert, en tvivl skabes og du har svært ved at finde hoved og hale i, om det du laver er det helt rigtige for dig? Well, der har jeg været rigtig rigtig mange gange, og gang på gang bekræftes jeg i, hvor ekstremt vigtigt det er at stoppe og og mærke efter, tænke højt og vende dine overvejelser med nogle, du har nær (som virkelig kan høre, hvad det egentlig er du siger og dermed gerne vil).

Jeg har mange ideer, høje ambitioner og drømme, det tror jeg de fleste har, men når vejen til at drømmene kan realiseres kan synes meget kringlet og lang, kan man godt miste overblikket over, om man er på rette spor og bruger sin tid og energi på bedst mulig vis og på det mest aktuelle for at opnå disse drømme. Netop sådan har jeg haft det de seneste dage, og istedet for at arbejde igennem og være produktiv med de ting jeg så er 100 % sikker på er de helt rigtige, så går jeg nærmest helt i stå. Jeg er "desværre" således indrettet, at når noget går mig på overtænker jeg alt og går nærmest helt i stå på alle fronter, fordi jeg lytter meget til min krop: er jeg glad, føles det rigtigt, glæder jeg mig til at gå i gang med arbejdet... Hvis ikke det er tilfældet vil jeg altid finde en løsning så det bliver tilfældet, og der er det virkelig brugbart at vende sine frustrationer og tvivl med familien, for til tider er alt der skal til faktisk "blot" at se tingene i perspektiv. Man skal lige et smut ud på sidelinjen for igen at få overblikket.

Nogle gange skal tingene falde lidt fra hinanden, før de kan falde på plads igen - og det gjorde de så idag, virkelig rart. Jeg havde haft mine tvivl omkring hvorvidt et samarbejde pludselig var ved at "løbe lidt af sporet" og jeg pludselig sad med alt for mange arbejdsopgaver ift. hvad opgaven lød på fra start, men efter et møde hvor jeg satte ord på mine tanker, viste det sig, at vi alle var enige om, hvor mine spidskompetencer lå, og at jeg selvfølgelig ikke skulle lave alt muligt andet såfremt vi ønskede bedst mulige resultater - og det gør vi alle jo ;). Så til tider skal man huske at tænke højt. Det var lige lidt mandags-tanker herfra. Må I alle have en skøn aften!

Love, CC