rutcheturene som selvstændig
Jeg har de seneste par uger befundet mig på livets legeplads, hvor rutcheturene synes ustoppelige. Mine tanker har modarbejdet min produktivitet, og mine følelser har spillet mig et puds. Jeg vælger at dele dette indlæg i håb om, at det er brugbart for andre i lignende situationer, for som selvstændig skal man konstant være sin egen klippe, men til tider kan det være rart at finde lidt support hos de, der forstår og har gennemlevet samme processer.
Med en kappe af jern trukket godt ned over skuldrene og lidt for mange tanker, tog jeg mig på 2. dagen i at blive bevidst om min adfærd. Jeg fokuserede på begrænsningerne, følte mig kronisk ked af det og et ellers åbent, positivt og kreativt mindset havde jeg efterladt i nattens drømme - det var et mønster jeg havde set før: ved opstarten af mit eventbureau lige inden jeg for alvor skabte vækst. De seneste uger har jeg arbejdet på min hjemmeside for min konsulentvirksomhed, og når 1000 tanker, overvejelser og bekymringer mødes, så knækker filmen i ny og næ. Jeg ringede min mor op, som er den dygtigste coach (se hendes virksomhed her), og langsomt fik jeg åbnet op for alle de tanker der havde bremset min udvikling. Inderst inde kender man godt selv svarene ift. at skabe fremgang, og særligt derfor benytter jeg mig af en coach, når jeg er 'nede'. Prøv det!
Nu til pointen: gang på gang bliver jeg bekræftet i, at nedture, mavepine og alt for mange tanker og bekymringer er helt normale, når man har sin egen virksomhed. Man kan blive ramt af en følelse af tomhed, man kan ikke se meningen med det, man laver og man frygter, om man overhovedet er på rette vej. Men jeg har aldrig været ét sekund i tvivl om, at jeg er på helt rette vej, for jeg elsker at vågne om morgen, jeg kan ikke vente med at tage hul på dagen, og jeg har svært ved at slippe arbejdet om aftenen.
Hvis jeg havde 5 kr. for hver gang jeg har været pisse nervøs over, om alt nok skulle gå, så ville jeg være halvrig! Utallige gange har jeg overvejet tanken om at få et job, for at slippe for hovedpinen og nervøsiteten omkring økonomien og tusinde gange har jeg spurgt mig selv, hvordan jeg alligevel er nået dertil, hvor jeg er i dag. IT'S CALLED PASSION! Tro mig, når man for alvor finder det, man oprigtigt brænder for, så er man villig til at gå gennem ild og vand, og man knokler dag og nat for at tingene skal køre rundt! For mange synes mit erhverv måske ikke omfattende og ligefrem hårdt, men forskellen i at kunne gøre det til en levevej og gøre det på hobbyplan er netop, at det som levevej kræver ekstra hårdt arbejde 24/7 (som så mange andre brancher).
De hårde perioder skal vi omfavne og glæde os over, for det er her vi styrkes og rykker os. De gode dage skal værdsættes mere end noget andet og så skal vi bevare troen på os selv, vores værd og kompetencer. Til alle der kaster sig ud i egne drømme med at opstarte som selvstændig - I har min største respekt, hver og en af jer!
Love, CC