SELV KÆRLIGHED // DERFOR SKAL JEG TIL SRI LANKA

Hej kære du, det er lidt tid siden, jeg har givet en update herinde, og det er helt rart at være tilbage. Det kan til tider være lidt en stress faktor konstant at skulle holde alle platforme opdateret, finde tiden til at trække stikket (vil jeg nok aldrig helt, men jeg prøvede på det under smukfest) og samtidig have ro og balance i kroppen uden at køre i et gear, hvor man pludselig knækker, som jeg tidligere har skrevet om her. Jeg har alt for længe gerne ville tilegne mig nogle redskaber, som gør at jeg bliver bedre til at holde fokus og måske egentlig også få tingene lidt på afstand for at mærke efter, hvad jeg bedst kan lide i hele dette online univers, for jeg vil på ingen måde miste mig selv og køre i et spor "der virker" udadtil, hvis det ødelægger mig indvendigt: med det mener jeg, at det er ekstremt vigtigt konstant at have mig selv 100 % med i alt, jeg laver, og ligeledes i det content, jeg skaber.

For nogle måneder siden blev jeg introduceret for Zen Luxury Travels, som i samarbejde med kropsinstituttet laver power retreats til Sri Lanka, og efter at have nærstuderet hvad turen egentlig går ud på, var jeg slet ikke i tvivl om, at det muligvis var den mest perfekte timing og spot on ift. hvad jeg netop står og mangler for at kunne rykke mig! Jeg tror på, at denne rejse kan skabe forandring for livet, fordi det er en helhedsoplevelse (læs mere om turens indhold her).

Jeg er spændt som aldrig før på denne rejse, fordi jeg virkelig håber på at komme hjem med fornyet drivkraft, energi og gå-på-mod i alt jeg laver. Min kæreste og jeg har længe snakket om at inkorporere meditation i hverdagen, men det er desværre blot blevet ved snakken, derfor vil jeg ligeledes gøre alt for at suge til mig og videregive til os som par, som team og hinandens stærkeste støtte. For mig svinger det meget, om jeg er i balance eller ej, og det påvirker min psyke, min arbejdsindsats, mit overskud i forholdet og livssyn generelt, derfor er jeg slet ikke i tvivl om, at turen kommer til at flytte bjerge fordi JEG tillader det! It's all in the mind.

Love, CC

my voicew18Comment