TANKER OM AFSTAND & SAVN

201810080611251621.jpg

God mandag morgen, pt ligger jeg i sengen og besvarer mails, klipper en instagramvideo til en kunde og en lookbook til YouTube - og når ja: opdaterer bloggen. Det er typisk mig at sidde med det hele på én og samme tid, men her til morgen vil jeg gerne nå en masse inden min kære mor lander i KBH. Mine forældre har været ude at rejse, og med en familie, der er bosat i Jylland, kan savnet ofte blive ekstremt stort, derfor skal den stå på 100 % kvalitetstid! De seneste par uger har jeg haft det lidt underligt i kroppen ift. 'bopæl', og det startede lidt random efter at have set 'beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed'. Jeg tog mig selv I at tænke tanker som: er det egentlig her jeg vil bo for good, vil jeg på sigt gerne flytte til Aalborg, skal vores fremtid være i KBH eller en helt anden storby? Bundærligt så er tankerne kommet i takt med, at jeg bliver ældre, da jeg umiddelbart synes tanken om at skulle stifte familie så langt fra min egen familie er svær. Med det sagt, så vil Zaedo og jeg først skabe en lille familie om måske 4-5 år (kan man nok aldrig helt planlægge), men som familiemenneske og dét at jeg de seneste 6 år har boet on/off i KBH, så føler jeg virkelig et ekstremt savn til at være tættere med familien. Inden opstart på reklamelinjen ville jeg godt kunne tage nogle arbejdsdage i Aalborg og være tæt med familien, men det duer ikke rigtig pt, ligeledes har jeg jo netop fået skabt min hverdag herovre (hvilket jeg elsker!), derfor er mine møder, events og samarbejdspartnere også her. Nogle perioder med afstand og savn er bare hårdere end andre, men jeg værdsætter virkelig når jeg så ses med min familie, som fx de næste 3 dage, hvor min mor er i KBH. Når savnet bliver for stort, så prioriterer jeg at bruge weekenderne i Aalborg, hvis kalenderen tillader det, og det gør den heldigvis de 2 sidste weekender i oktober. De som har familien en lille køretur væk er så heldige, og jeg håber inderligt at folk sætter pris på det; det er nemlig ikke altid at man ser, hvor fantastisk noget er, før det "tages" fra en. Kys og god mandag.

Love, CC

my voicew18Comment