Charlotte Caroline
CC bor i København, men kommer fra det nordjyske, og med hendes jyske humor og en god portion selvironi rummer hendes medier alt fra morgenhår til seriøse emner om break-ups, selvkærlighed og hvordan man skaber det liv, man drømmer om. Hun er ikke bange for at dele ud af svære emner, hvilket bringer hende tættere med sine trofaste følgere - blandt andet gennem sin instagram @charlottecaroline_ og Podcast “Tune In” med medværten Frederikke Therese.
Siden hun færdiggjorde gymnasiet i 2012 har hun opstartet eget event-bureau, rejst til Kina og designet tasker, drevet egen konsulent virksomhed for i dag at have opbygget sit personlige brand online og arbejde fuldtid som influencer. Grundet sin åbne og professionelle tilgang til dét at være selvstændig, har hun tidligere holdt foredrag i både Aarhus, København og Aalborg med fokus på iværksætteri og personlig branding online. Hun er desuden særligt passioneret omkring boligindretning, hvilket hun deler ud af på sin profil: Homeby_charlottecaroline.
Charlotte Caroline har i mange år dedikeret sin tid til selvudvikling, og særligt de 2 seneste år har hun inddraget sine følgere i processen til, hvordan man lærer at skabe balance i hverdagen og stå stærkere i sig selv - til dette har hun udviklet produktet “in a year from now” med hvilken hun inspirerer sine medmennesker til dagligt at skrive dagbog. Se også instagram: @inayearfromnow_
Charlotte Caroline er uddannet i beklædningsdesign, i 2018 færdiggjorde hun reklamelinjen og har iøvrigt gået på innovative event management.