OM AT MÆRKE EFTER...

Halløjsa, og rigtig dejlig søndag! Som tidligere nævnt her er jeg på power retreat på Sri Lanka, hvilket virkelig har været en øjenåbner. Turen skaber rammerne for selvudvikling, eftersom der er 100 % fokus på DIG. Det er tilladt af være egoistisk (skal man faktisk være), gå egne veje og bruge egentid. Vi får alle dagligt special behandling, som er tilpasset dig og din krop i form af massage, udrensnings, næseskylninger (ikke den slags vi kender til) osv., ligeledes er vi hver dag til en lægekonsultation og morgen + aften indtager vi natur lavet medicin, som igen er speciallavet til den enkelte. Kl. 06.30-08.00 starter dagen med meditation og yoga efterfulgt af morgenmad, i løbet af dagen får vi vores behandlinger og om aftenen slutter dagen af med yoga inden aftensmad. Jeg har indtil videre haft én 'body all mind behandling, og da jeg aldrig har gået til psykolog, terapeut eller anden form for lignende behandling, da blev jeg blæst fuldstændig bagover! Den ene behandling (som vi i alt skal have 2 af), er nok det, som har rykket mig aller mest, og derfor har jeg besluttet at fortsætte et forløb hos samme kropsterapeut, når jeg kommer tilbage til KBH. Jeg fortsætter hos Mikael, som i kan læse mere om her og om selve 'behandlingen' her.

Pt gennemgår jeg en ret ekstrem selvudvikling, som jeg slet ikke havde set komme, men jeg er ved at lære at mærke mig selv, give slip, passe på mig selv og egentlig blive mere bevidst om at være i ét med krop og sind. Fx har jeg i flere år haft problemer med min lænd og mave, men eftersom kroppen kan 'lagre smerte'/tanker/frustrationer, man aldrig har fået bearbejdet, da er det blandt andet noget Mikael arbejder på under min behandling. Et lille eksempel (alt dette er også nyt for mig, men jeg synes virkelig det er spændende og skræmmende på én og samme tid): til at begynde med trykkede han på en masse forskellige punkter på kroppen, fik den til at sige knæk på steder, jeg ikke anede var muligt, men da han lavede nogle løft med mine ben, som gik i lænden brød jeg fuldstændig ustyrligt sammen! Ligeledes havde jeg smerter i mine lår, når han trykkede forskellige steder, smerter jeg dagligt ikke mærker til - og alt dette hænger igen sammen med nogle forskellige ting som kontrol, usikkerhed mm, som andre punkter i resten af kroppen. Der åbnes op for nogle uventede følelser og tanker, og derfor fører jeg pt dagbog, fordi jeg ikke vil falde tilbage i gamle mønstre, når jeg lander i DK. Her arbejder man med sig selv på en helt ny måde, som er vildt grænseoverskridende men pisse sundt, og bestemt noget alle vil have gavn af! Hvis I vil vide lidt mere specifikt omkring, hvorfor jeg er taget på denne tur, så kan i på instagram under highlight "MIND" her læse hvad sociale medier har 'gjort ved mig', og hvorfor/hvordan jeg prøver at finde tilbage til den 'gamle, glade og positive Charlotte". Selve power retreatet med Zen Luxury travel kan i læse mere om her.

Love, CC

my voicew18Comment