HVOR ER DU PÅ VEJ HEN?
Godmorgen, åh hvor har jeg glædet mig til at sidde her med min morgenkaffe og lave noget af det, som giver mig energi, og som gør mig glad: min blog! Her kan tankerne få frit løb, og jeg er glad for, at jeg så småt er ved at blive mig selv igen (lyder muligvis lidt mærkeligt, men hvis I læser dette indlæg, giver det mere mening). Jeg har været gennem en periode på en 14 dages tid, hvor jeg har haft virkelig meget om ørene med både kaos flytning, ekstra skole, rejse, arbejde og sygdom nært i familien, og oveni det har jeg været meget i tvivl om, i hvilken retning jeg skal tage mine platforme, aaah! Men det er simpelthen så typisk mig at blive lidt forvirret, fordi jeg vil alt på én og samme tid. Jeg føler, at jeg så småt har givet afkald på en masse ideer, som er super gode, men som ikke skal søsættes pt - og det er en 'kunst', jeg er ved at lære mig selv. Jeg får ofte utrolig mange ideer, men disse kan også være med til at fjerne fokus og så bliver alt gjort halvt, kender I det?
Dette er et luksusproblem, men til tider kan det faktisk være utrolig svært at skulle tage alle beslutinger selv. Når alle veje er mulige, og når ikke du har en chef (halleluja for det), så er det op til en selv at finde svaret og som oftest bliver det et sats, eftersom man ikke på forhånd ved, hvad slutresultatet bliver. Jeg har leget lidt med tanken om at fjerne fokus fra mit eget personlige brand og opstarte noget der supplerer det, men hvor det ikke handler udelukkende mig. Dette fordi jeg i en længere periode ikke har haft samme følelse i det jeg laver, jeg er sgu ærligt gået hen og blevet småirriteret, når folk vil have mere af mig, end jeg kan give eller føler at få igen: mine depoter er for længst tømt og brændstoffet har jeg jo skulle finde i mig selv. Jeg er nået frem til, at jeg ganske simpelt har haft for meget om ørene, og det er gået udover det, jeg elsker aller mest: så når jeg er blevet irriteret i det, jeg selv har valgt at lave, og som jeg er utrolig taknemmelig for at kunne beskæftige mig med, så er det ikke fordi, jeg skal fjerne fokus og igen opstarte noget sideløbenede, det er det akkurat modsatte, jeg skal skære mere fra, så jeg har tiden og overskuddet til mine platforme igen.
Et tydeligt mønster har vist sig (hvilket jeg har totalt optur over), for det hjælper mig på rette vej (alligevel er der en blind passager der altid lige skal skubbe mig væk fra førerrettet og overtage styringen i et par dage, indtil jeg opdager hvad søren der foregår, og jeg igen er tilbage bag rettet) - okay hej for en beskrivelse, men jeg tror I er helt med? Hvad søren er det så for et mønster: når jeg trækker mig og ikke er lige så personlig på mine platforme, så føler jeg at mine platforme er i ubalance, det bliver for overfladisk for mig, og jeg mangler ganske enkelt dybde. Jeg tror dog det er godt, at jeg i korte perioder trækker mig lidt, for det er her tankerne får ro, jeg kan mærke ordenligt efter og få nye sjove ideer som mit #MYLOOKMYWAY, som jeg iøvrigt afholder shoot med i dag, jubii!
Pyh for en smøre, men jeg har jo heller ikke opdateret jer herinde i noget tid. Hvis nogen kan nikke genkendende til ovenstående, så del endelig hvad I gør, for at samle tankerne, holde fokus og drøne derud igen. Personligt er jeg igen startet til "body all mind", hvilket er konge og anbefalelsesværdigt! Jeg går hos Mikael og nu leder jeg efter den helt rigtige mentor, som jeg fast kan ses med én gang om ugen (hjælp, hvor finder jeg dig, for jeg er ekstremt selektiv og jeg vil have en, som har udrettet vanvittige ting og som er herre dygtig, that's all haha).
Nå, så der hvor jeg egentlig er på vej hen er vel tilbage til mig selv og mit glade, kreative og forhåbentlig inspirerende sind. Anyways GLÆDELIG INTERNATIONAL KVINDE DAG! Kast jer ud i livet, lær af jeres fejl og gør det andre kun tør drømme om. Kys kys
Love, CC